Pakkehåndtering: apt-get til Windows
En af de mest irriterende ting ved Windows er at der mangler et pakkehåndteringsprogram. Under Linux er dette standard og der er mange forskellige af slagsen, hvor de mest kendte er apt-get, og rpm. Et pakkehåndteringsprogram håndterer installationen af alle programmer og løser afhængighedsproblemer for brugeren. Hvis jeg f.eks. vil installere Openoffice under Ubuntu linux ville jeg skrive:
root@bohr:~# apt-get install openoffice.org
så vil apt-get downloade og installere alt som openoffice.org afhænger af og sætte det op for mig. På den måde foregår installationen af 99% af alt på software under linux. Apt-get under Ubuntu Linux indeholder omkring 20.000 programmer, så der er nok at vælge i mellem.
Grunden til at jeg skriver dette indlæg på min blog er, at jeg lige har opdaget at der er nogen der har prøvet at porte den idé til Windows. Programmet hedder win-get og minder på mange måder om apt-get.
Her installerer jeg AVG-antivirus med win-get. Klik for større billede.
Efter at have hentet wget.exe og win-get.exe og lagt dem i C:\windows\ åbnede jeg en konsol ved vælge “Start->Kør->” og skrive cmd (command line). Her kunne jeg nu skrive
win-get install avg_antivirus
For at installere AVG antivirus. Selv om win-get ikke er halvt så avanceret som linux varianterne og ikke kan ordne afhængigheder og opdatere programmer, så er det stadig meget hurtigere at skrive et par kommandoer i konsollen, end at surfe rundt på de forskellige sider på nettet. Hvilket er dejligt når man skal sætte en maskine op for andre. Win-get har i skrivende stund 189 programmer.
Links:
http://en.wikipedia.org/wiki/Package_management_system
http://windows-get.sourceforge.net/
Ubuntu for de meget forsigtige
Selv om det er blevet meget, meget nemt at installere Linux, kan det stadig være skræmmende for nogen. Installationen af Ubuntu Linux er som standard fuldstændig grafisk fra en Live-CD og efterlader Windows XP installeren en del at drømme om. Dual-boot mellem Windows og Linux har heller aldrig været et problem med boot-loadere som lilo og grub. Når alt det er sagt, så er
wubi-installer stadig et meget spændende stykke program.
Her starter jeg wubi-installeren. Klik for større billede.
Wubi-installere giver nemlig et meget nemt interface til at installere Ubuntu Linux uden at bøvle med partitionering eller noget andet. For en bruger vil det virke som at installere et hvilket som helst andet program. Efter at have valgt et brugernavn og en kode klare installeren alt andet, hvilket er ret imponerende. Wubi-installeren slipper uden om partitionering ved at lave et virtuelt filsystem i en fil i Windows filsystemet, og i stedet for at installere en rigtig boot-loader som grub, så laver wubi-installeren en indgang i windows egen bootloader.
Lidt mere læsning fra FAQ’en:
How does Wubi work?
Wubi adds an entry to the Windows boot menu which allows you to run Linux. Ubuntu is installed within a file in the windows file system (c:\wubi\disks\system.virtual.disk), this file is seen by Linux as a real hard disk.Is this running Ubuntu within a virtual environment or something similar?
No. This is a real installation, the only difference is that Ubuntu is installed within a file as opposed to being installed within its own partition. Thus we spare you the trouble to create a free partition for Ubuntu. And we spare you the trouble to have to burn a CD-Rom.
Links:
http://wubi-installer.org/
Xming X Server for Windows
Hvis man er *nix bruger fanget i en Windows verden kan det være dejligt at kunne forbinde til en unix maskine og bruger grafiske programmer installeret på disse. Desværre kan det dog være irriterende at arbejde med den kommercielle xwin32, så det var dejligt at finde ud af der fandtes et velfungerende gratis alternativ – nemlig Xming som er en gratis X server til Windows.
Her har jeg åbnet en xterm på en extern server ved at bruge xming og putty.