Selv om solen ikke længere skinner og der er meget mørkt udenfor er det ikke helt umuligt at gå på tur. Da Michel og jeg begge har den samme lidt kedelige eksamen at læse til, besluttede vi at tage op på Longyearbreen for at finde en isgrotte de andre studerende havde talt om.
Vi tog afsted omkring klokken 12 om formiddagen og havde en del udstyr med. Isøkser, sikkerhedshjelme, 15 meter reb, klatreseler og karabiner, cramponer (til at sætte under skoen til at gå på is), isskruer, mad og drikke, gevær, gps og skiudstyr. Isgrotten ligger omkring 2 timer på ski oppe på Longyearbreen, men det er så mørkt at det er nødvendigt at bruge pandelampe for at kunne finde vejen. For tiden er der ret varmt på Svalbard (-1) og når står på langrendsski op ad bakke blive man meget varm. Jeg tog derfor min fleece af, så jeg kun havde en uldundertrøje og en læreds-skaljakke på. Jeg var lidt i tvivl om det ville være nok, men som Michel sagde, så er det jo næsten sommer med de -1 grader. 😀
Da vi kom frem til positionen, hvor isgrotten skulle være var der ikke andet en to pinde i jorden. Jeg troede at det måtte betyder at indgangen var lige i nærheden, men Michel tog skovlen frem og begyndte at grave mellem pindene og efter 15 minutters arbejde fandt vi hulet ind til grotten.
For at komme ind i hulen var nødt til at hejse os selv ned i reb. Michel er en erfaren klatrer og satte isskruer og reb op. Da vi kom ned i hulen fjernede vi rebet igen, da vi nok skulle bruge det længere nede igen. Da vi ikke viste om der ville være nogle snebroer, som vi kunne falde ned lærte Michel mig kort hvordan en redning forgik og bandt os sammen med reb. Senere droppede vi dog det, da hulen er temmeligt sikker.
Selv om alle billederne er oplyst med blitz er der i virkeligheden meget mørkt nede grotten og jeg har prøvet at lave en lille video, hvor Michel sikre sine cramponer: inside-ice-cave.avi (3.5Mb).
Gulvet i hele grotten var dække af en lille smule smeltevand over det hele, og da mine bukser ikke er vandtætte blev det lidt vådt i de passager hvor vi måtte kravle. Vi fik brug for rebet en gang til inde i grotten, da vi kom til et sted hvor der et drop/vandfald på 3-4 meter. Ved at sætte en isskrue i væggen hejste vi os selv ned.
Lidt længere inde i hulen var der de mest utrolige isformationer. Nogle steder var isen formet som tynde blade monteret på en cylinder.
Da vi kom op af hulen var det begyndt at sne, så sigtbarheden var blevet ret lav, men med pandelamperne kunne vi alligvel se omkring 5-7 meter, hvilket var nok til at kunne stå på ski i roligt tempo ned af gletcheren. Snevejret fjernede også den lille smule måneskin der normalt er, så der var meget mørkt uden for, hvilket bør kunne ses på denne video: out-of-the-ice-cave.avi (2.9Mb).
Se resten af billederne her: 43 billeder fra Isgrotten.
Sikken en tur, godt jeg først hørte om det, da du kom hjem! kys fra mor
man skal da være nørd for at tage op i den kulde, uf.
har du mødt nogle isbjørne?
eller har du skræmt dem alle væk
kh arne og ernst.
Hej Thomas din heldige rad. Hvor ser det helt fantastisk ud. Havde jeg ikke selv været så absurd klaustrofobisk, ville jeg ønske jeg havde været der, men det så godt nok lidt trangt ud. Men så er det da ihvertfald dejligt at kunne se det på behagelig afstand.
Knus L