Lange dage på universitetet

Der er gået et stykke tid siden jeg sidst har skrevet noget om mit ophold på Svalbard, men mere eller mindre ud af det blå fik jeg utroligt meget at lave. Selv om jeg har nørdet en del foran computeren med rapporter i oceanografi og remote sensing har naturen heroppe også vist sig fra sin flotte side. I onsdags var lufttemperaturen på -18 grader, så jeg har købt mig en balaclava, ansigtsmaske, for at undgå at blive bidt i kinderne af kulden.

svalbard

Endeligt har jeg oplevet nordlys og samme aften så jeg et stjerneskud og 2 satelitter. Det var meget flot og især nordlyset bevægede sig meget hurtigere over himlen end jeg umiddelbart havde troet.

svalbard

Rapporter
Efter togtet, rundt i fjordene på vestsiden af Svalbard, har vi i de sidste uger arbejdet med at skrive en rapport om vandmassernes bevægelse og tidevands signaler i på togtet. Vi var 7 studerende og har hver vores specifikke emne at dække, så jeg burde nu være en del klogere på vandmasserne i Isfjorden og deres bevægelse. Det er spændende arbejde, men tager meget tid, så jeg har et par gange, i løbet at de sidste par uger, sovet på en sofa på universitetet. På den måde undgik jeg at gå de 40 minutter tilbage til Nybyen sent om aften.

svalbard

På vores togt samlede vi 211 vandprøver for bagefter at kunne kalibrere vores målinger, så vi kunne bestemme saltindholdet med overbevisende nøjagtighed. Fredrik og jeg meldte os til dette, og endte med bruge 15 timer hver på at se på diskomaskinen til en halv million. (grunden til at den har dette navn kan ses på denne video 5Mb.).
svalbard

Når man kalibrere dette instrument skal man bruge vand med en kendt salinitet. Tro det eller lad være sådan en flaske vand koster 500kr.
svalbard

Ny hjemmeside for de studerende
I starten af dette semester meldte jeg mig som webmaster for de studerendes hjemmeside
www.unisstudent.no. Siden var lidt rodet og jeg havde egentligt ingen intentioner om at lave noget om på den, men efter jeg havde talt med lederen af student demokratiet og informationsmedarbejderen på UNIS var det klart at jeg kunne gøre en forskel ved at genskabe siden. Fredag den 22 oktober fjernede jeg derfor den gamle side og byggede en ny op over skelletet www.xoops.org. Der er mange fordele ved at bygge det op i et kendt CMS system, men den største er nok at jeg kan lave forskellige brugergrupper på siden, så selv brugere der ikke føler sig hjemme med html syntax kan redigeret i indholdet på siden, skrive nyhedsbreve, opdatere kalenderen og den slags.

svalbard

Alt det sjove
Tidligere på denne måned blev den største årlige fest på Svalbard afholdt, nemlig Ice Breaker Party. Temaet var Ice Age, så alle skulle være klædt ud. Fredrik, Johannes og jeg følte det naturligt at klæde os ud som polar aber.

svalbard

Misc.
Endeligt vil jeg lige vise denne ret morsomme musikvideo White and Nerdy af “Weird Al” Yankovic. Det er en parodi på “Ridin'”, gangster-rap af Chamillionaire og jeg synes den rammer en arketypiske nørde lige på kornet. 😀

Only registered users can comment.

  1. Hej Thomas
    Fed hue! Vil du ikke være en skat og tage sådan en med hjem til mig? Det er lige sådan en jeg har brug for, nu hvor det er blevet møg koldt herhejmme og RUC stadig ligger ude på en forblæst pløjemark. Det er begyndt at være en kold fornøjelse at skulle til undervisning.
    Jeg tror også at den vil klæde mig. Der vil under alle omstændigheder blive sat større fokus på mine øjne. Og være en redning på en dårlig hår-dag.

    Det er nogle fine billeder og underholdende små videoer du har lagt ud denne gang. Jeg har altid gerne ville se nordlys. Heldige asen.
    Det ser og lyder også ud som om du hygger dig, hvad enten det er vandprøver, udforming af hjemmeside eller fest og ballade som polar abe. Godt at se:).

    Ellers går det godt herhjemme og for folk vi kender.
    Knus i

  2. Hej Tampon

    Som jeg allerede har påpeget, og nu har fået bekræftet af billedmaterialet, har du en lys fremtid i vente som helt/nørd i en et katastrofe-films-lignende-scenarie, hvor eksempelvis Jordens kerne holder op med at rotere, eller isstorme hærger ind over kontinenterne og skaber en ny istid omkring sig.

    Nørde-helten har både hovedet, brystkassen og det distingverede hageparti, og i de fleste sammenhænge nakker han osse damen – eksempelvis Hillary Swank eller hende der fjabben fra Matrix…. Eller Pernille selvfølgelig!

    Hvad mig selv angår satser jeg hårdt og målrettet på at blive en moralsk fordækt super skurk med nervøse ticks og altid parat med en lad punch line/fejlcitat.

    Kærlig hilsen Bisse

Leave a Reply