Gamma fylder i år 35 og ser man på formen og produktionen af bladet har den ændret sig en del siden. For de eventuelt interesserede læsere vil jeg kort præsentere Gamma og derefter forklarer hvordan et blad kommer til verden i 2006. Selv om jeg er medlem af redaktionen skriver jeg her mine egne menninger og resten af redaktionen er ikke nødvendigvis enig.
Om Gamma
For dem der ikke kender Gamma bringer jeg et uddrag fra hjemmesiden:
Gamma er et tidsskrift for fysik der udgives af Niels Bohr Institutet. Det udkommer 4 gange om året og er gratis. Det blev stiftet i 1971 og har et oplag på 3000 eksemplarer. Målgruppen er forskere og fysikstuderende på danske universiteter samt gymnasielærere i fysik over hele landet. Gymnasieelever, der er interesseret i fysik og relaterede emner, kan også med udbytte læse artiklerne. De emner man kan finde blandt Gammas artikler er fra stort set alle dele af fysikken, f.eks. kvantemekanik, relativitetsteori, astrofysik, kosmologi o.s.v. Derudover er der jævnligt boganmeldelser, debatindlæg og endelig en Paradoks-sektion, hvor læserne kan indsende deres løsninger.
Det er gratis at hente Gamma på siden http://www.gamma.nbi.dk og alle artikler tilbage til omkring 1995 er tilgængelig online.
35 års jubilæum
Det er nu 35 år siden at der første nummer af Gamma kom på gaden. Dengang var bladet kun for studerende på Niels Bohr Instittutet og selve arbejdsprocessen var langsommelig og foregik på sværteduplikatorer. I dag kan Gamma glæde sig over at have et oplag på 3000 eksemplarer og et stigende antal læsere, der henter bladet på nettet. For 35 år siden af Gamma drevet af frivilligt arbejde og hårdt arbejde og det er det nu stadigt, men selv om oplaget er vokset enormt er arbejdet med at lave bladet stadigt ganske overkommeligt. Det hænger sammen med brugen af det opsætningsystemet LaTeX til produktionen af bladet.
Produktionen af Gamma
Et nummer af Gamma lægger i støbeskeen allerede 3 måneder før det udkommer, hvor redaktionen beslutter hvilke artikler der skal i bladet og begynder at kontakt potentielle forfattere. Det sker også at redaktionen blive kontaktet med materiale, som vi i den periode tage stilling. I ugerne op til vores deadline kommer de første udkast til artikler, boganmeldelser og andre indlæg gerne at komme ind til redaktionen, som læser korrektur og ser på eventuelle ændringer som kan gøre formidlingen af stoffet mere interessant eller mere gennemskueligt. Vi kontakter i denne periode også vores forsidetegner, som får en liste over de emner der bliver behandlet i numeret og på den baggrund laver en forside der er relateret til bladet.
LaTeX
Når de første endelige versioner af artiklerne er kommet bliver sat op i LaTeX, som er et meget avanceret opsætningssystem, der er meget udbredt i videnskabelige sammenhænge. Selv om LaTeX avanceret nok til at det bliver brugt til at sætter bøger i, er det open source og dermed gratis og frit tilgængeligt. Det er tilgængeligt til alle unix og linux systemer gennem tetex, men kan også bruges under windows med miktex.
Installationen af Latex i Linux distribtutionen Ubuntu kan gøres så nemt som:
dirac tjansson $ aptitude install tetex
Hvis man ikke kender LaTeX og vil lærer at bruge det kan man læse den fantastiske guide kaldet – The Not So Short Introduction to LaTeX2e. Efter forfatterens egne ord tager det omkring 139 minutter at læse og så er man klar til at sætter sin tekst op på en måde der er en trykker værdi.
De sidste skridt
Når alle indlæg og artikler er blevet sat op i LaTeX har vi den endelige postscript fil ps som vi kan konvertere til pdf format og lægger på nettet. Vores blad er derfor på nettet inden for få dage efter vi har lavet det færdigt. Vi printer også et nummer, som bliver bragt til trykkeren i bunden af Niels Bohr Instittutet, hvor det efter en uge er blevet trykt i 3000 eksemplarer. Omkring halvdelen af disse bliver sendt ud til abonenter i danmark og andre danske universiteter. Resten bliver fordelt rundt omkring på universitetet.
